Gravidyoga

Gravidyoga på Naturcenter Amager


Gravidyoga i det fri - helt fantastisk under åben himmel - balsam for krop & sjæl.


Gravidyoga hos Storm & Rod tager udgangspunkt i, at det er vigtigt både at være stærk og smidig til den forestående fødsel. Derfor laver vi yoga der styrker, smidiggør og balancerer dig fysisk og mentalt.

Undervisningen indeholder skånsomme og enkle stillinger, som udføres i et tilpasset tempo med fokus på åndedræt, meditation og afspænding. Alle kan være med og der tages udgangspunkt i hver enkelt kvinde.

Øvelserne styrker og afspænder din gravide krop og din kropsbevidsthed vokser, og du lærer at bruge dit åndedræt aktivt – begge dele er en uvurderlig hjælp under fødslen.

Jeg er uddannet fysioterapeut og yogalærer og jeg er meget optaget af, at skabe en følelse af nærvær og tryghed for dig og din kommende baby. Jeg vægter højt, at alle føler sig set under en undervisningstime. Alle kvinder er velkomne uanset fysisk form og tidligere erfaring med yoga. Jeg vil gøre mit bedste for, at du forlader timen med en følelse af velvære og øget styrke i kroppen samtidig med ro i sindet.



Vi mødes ved parkourbanen. Sender dig en mail med lokation. 



Forløb August/September (Tirsdage) (Aflyst, da der ikke var nok deltagere)


15/8 12.30-13.30

22/8 kl. 12.30-13.30

29/8  kl. 12.30-13.30

5/9  kl. 12.30 - 13.30

12/9 kl. 12.30-13.30

19/9 kl. 12.30 - 13.30 

26/9 kl 12.30 - 13.30


7 gange for : 980 kr

Drop in koster: 160 kr. pr. gang. 


TILMELDING

stormrodyoga@gmail.com

Skriv endelig ved spørgsmål.